Ledige stillinger
Praktikanter til
kreativ afdeling
I Community Agency leder vi efter kreative praktikanter, der kan trylle idéer om til kampagner, der gør en forskel. Har du evnen til at tænke nyt, vende tingene på hovedet og udvikle koncepter, der skaber reel værdi?
Om praktikpladsen
Som praktikant kommer du til at arbejde på store og små kampagner i tæt samarbejde med den kreative chef og de øvrige kolleger i Community Agency. Hele holdet og de mange spændende kunder er din garanti for, at du får et lærerigt og samtidig sjovt ophold hos os.
Om dig
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk design, multimediedesign eller lignende. Tænker du, at du vil passe til praktikopholdet, men læser noget andet, så skal du endelig søge alligevel. Som person er du kreativ og har masser af lyst til at lære nyt. Samtidig skal du have lyst til at udvikle og eksekvere på gode idéer sammen med det kreative team i et til tider tempofyldt miljø med korte deadlines.
Vi tilbyder:
Et relevant praktikforløb centralt placeret i Nørregade i København
Uformelt miljø og gode kolleger
Faglige udfordringer og muligheden for at være med til at udvikle og producere store og små kampagner i tæt samarbejde med bl.a. den kreative chef
God frokost fra Madklubben
Praktikken er ulønnet og kan tilpasses efter behov. Vi håber dog, at du kan være hos os mindst 10-12 uger.
Om os
Hos Community Agency arbejder vi med kommunikation, der gør en forskel. Vi hjælper organisationer, fagforeninger og interessegrupper med at skabe kampagner, der sætter vigtige dagsordener og engagerer mennesker. Vores arbejde spænder bredt – fra strategisk kommunikation og politisk interessevaretagelse til kreative kampagner og events, der samler mennesker om en sag.
Lyder det som noget for dig?
Så send en kort motiveret ansøgning med CV til hello@communityagency.dk
Ansættelse hurtigst muligt, vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i Kreativ chef Thomas Birk Christoffersen thomas@communityagency.dk eller ring 29888442