Ledige stillinger
Politisk passionerede studerende med store ambitioner
I Community Agency brænder vi for at hjælpe kunder, som forstår, at de skal være noget for andre end dem selv, hvis de skal sikre holdbar indflydelse og legitimitet. Lige nu søger vi to unge talenter i slutningen af deres studie, der vil arbejde med os. Ansættelse hurtigst muligt.
Om jobbet
Som en del af Community Agency får du mulighed for at hjælpe kunder og forme politiske perspektiver inden for blandt andet arbejdsmarked, bæredygtighed, mental sundhed og digitalisering. Din rolle indebærer både research, praktisk assistance og så mange selvstændige opgaver med analyse og formidling, du kan finde plads til i kalenderen
Om dig
Du er på kandidatdelen af dit studie inden for politik, sociologi eller kommunikation
Du er nysgerrig og engageret med interesse for politik og samfund
Du er omhyggelig og detaljeorienteret
Du er villig til at lære og assistere uden nødvendigvis stor erfaring
Vi tilbyder
Et relevant studiejob placeret centralt i Nørregade i København
Uformelt miljø og gode kolleger
Faglige udfordringer og praktisk indsigt i strategiudvikling, analyse og politisk arbejde
Fleksibilitet med respekt for undervisning og eksaminer
God frokost fra Madklubben og sociale arrangementer i et stærkt team fællesskab
God løn og cirka 10-15 timer om ugen inden for tidsrummet 08.00 til 17.30.
Vi forstår vigtigheden af dit studie og tilpasser arbejdstider efter dine behov.
Om os
Hos Community Agency arbejder vi med kommunikation, der gør en forskel. Vi hjælper organisationer, fagforeninger og interessegrupper med at skabe kampagner og politik, der sætter vigtige dagsordener og engagerer mennesker. Vores arbejde spænder bredt – fra strategisk kommunikation og politisk interessevaretagelse til kreative kampagner og events, der samler mennesker om en sag.
Læs mere om os og se vores cases på communityagency.dk
Lyder det som noget for dig?
Så send en kort motiveret ansøgning med CV til mikkel@communityagency.dk
Ansættelse hurtigst muligt, vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i
Partner Mikkel Wolf mikkel@communityagency.dk eller ring 53742120