Ledige stillinger
Community Agency: Tekstforfatter
Kan du skrive til både feedet og Folketinget? Vi har travlt i Community Agency og søger en tekstforfatter, som kan oversætte ofte komplekse samfundsdagsordener til engagerende tekster.
Om jobbet
Du skal have lyst til at arbejde på et mindre bureau i vækst, hvor løsningerne kan se ud på mange måder. Det kan være en protestsang om den sene pensionsalder, et midlertidigt museum foran Christiansborg med de velfærdsydelser, som vi er ved at miste. Eller måske en film, hvor to unge mennesker taler med deres fremtidige jeg, om fagforening.
Om dig
Til at løfte vores koncepter endnu mere, har vi brug for dig, som kan skrive noget til de unge den ene dag og til beslutningstagere den næste. Dig der forstår, at tonen godt må ændre sig fra platform til platform – så længe idéen holder hele vejen. Derudover forventer vi, at du:
Har erfaring med at omsætte forskellige kunders virkelighed til stærke kernefortællinger
Følger med og interesserer dig for den danske politiske debat
Kan følge et projekt til døren - fra første kundemøde til færdig produktion
Kan bygge og strukturere en præsentation - også selvom det er en anden, der har startet den
Brænder for den gode idé – og så er det lige meget om den udkommer som film, annonce, sang eller kunstudstilling
Vi tilbyder
Et fagligt stærkt og tillidsfuldt samarbejde med 12 engagerede kolleger. Vi gør en dyd ud af ikke at have mange langsommelige led, så du får stort ansvar og direkte indflydelse med det samme. Derudover får du:
Spændende kunder, der brænder for at gøre en forskel for vores samfund
En uhøjtidelig arbejdsplads med fleksibilitet og uden timeregistrering
Overenskomst, så du er sikret ordentlige arbejdsvilkår og efteruddannelse
Et centralt beliggende kontor i Nørregade i København
Om os
Hos Community arbejder vi med kommunikation, der gør en forskel. Vi hjælper organisationer, fagforeninger og virksomheder med at skabe samfundskampagner, der sætter vigtige dagsordener og engagerer mennesker. Vores arbejde spænder fra strategisk kommunikation og kampagneudvikling til kreative indsatser, mobilisering og events, der samler mennesker om en sag – ofte i krydsfeltet mellem holdninger, interesser og offentlighed.
Lyder det som noget for dig?
Så send en motiveret ansøgning med CV til job@communityagency.dk
Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Kreativ chef Thomas Birk Christoffersen på Thomas@communityagency.dk eller ring på 29888442
Kan du skrive til både feedet og folketinget?