FH
Dit Fremtidige Jeg
De unge orker ikke flere løftede pegefingre
Problem:
Unge synes ikke, fagforeninger er relevante. For mange er ord som overenskomst, pension og tillidsrepræsentant noget, man først interesserer sig for, når det allerede er for sent.
De fleste unge ser positivt på fagforeninger, men de forbinder dem ikke med deres eget liv. Samtidig er sproget omkring fagbevægelsen ofte indforstået og langt fra den hverdag og tone, de unge bevæger sig i.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) vil gøre fagforeninger nærværende og vedkommende for en generation, der normalt scroller forbi emnet.
Løsning:
Unge lytter sjældent til gode råd fra andre.
Derfor lancerede vi en kampagne, hvor de unge møder deres eget 60-årige jeg og får råd fra den eneste, de virkelig tager alvorligt: sig selv.
I et filmeksperiment skabt med hjælp fra kunstig intelligens, møder de unge deres fremtid. Når de ser sig selv tale om arbejdsliv, tryghed og fagforening, bliver det pludselig konkret.
Sådan skabte
vi fremtiden
Rent teknisk gennemførte vi en intensiv castingproces og udvalgte to unge i målgruppen. Vi lærte om deres liv, drømme og udfordringer, og ud fra castingbillederne skabte vi en 60-årig version af hver af dem.
Det ældre ansigt blev lagt som en AI-genereret maske på en skuespiller med samme ansigtsform, så illusionen sad præcist. Skuespillerne blev briefet med detaljer fra de unges egne historier og kunne derfor – live og troværdigt – føre en personlig samtale med dem om netop deres liv og fremtid.